DILEMMASPIL

Et digitalt diskussionsspil om chikane, mobning og uønsket seksuel opmærksomhed i mediebranchen

 

Formålet med dilemmaspillet er, at sætte fokus på egne og andres grænser blandt kommende praktikanter på vej ind i mediebranchen. Hvor går dine grænser? Hvordan kan man handle, hvis man er ude for en krænkelse? Hvordan er man en god ven på sidelinjen?

 

Dilemmaspillets mål er at aftabuisere chikane, mobning eller krænkelser. Ingen bør skamme sig over at være blevet udsat for noget grænseoverskridende, og spillets formål er at øge deltagernes bevidsthed om, hvornår de bør reagere, og hvordan de kan handle.

Det nationale videncenter Kvinfo undersøgte i oktober 2020 i samarbejde med Danmarks Medie- og Journalisthøjskole og Syddansk Universitet omfanget og karakteren af seksuel chikane og krænkelser begået mod praktikanter i medie- og kommunikationsbranchen.

Undersøgelsen viste, at 16% af de adspurgte havde været udsat for seksuel chikane på deres praktikplads. Fordelt på køn svarede 20% kvinder, at de havde været udsat for seksuel chikane, mens det gjorde sig gældende for 7% af de adspurgte mænd.

Det er selvsagt helt uacceptabelt, at så mange praktikanter oplever krænkende adfærd fra kolleger eller chefer, mens de er i praktik.

Vi kan alle blive enige om, at løsningen på dette problem er, at mobbere, chikanører eller krænkere stopper deres grænseoverskridende adfærd. Dilemmaspillet er ikke et forsøg på at lægge ansvaret over på den krænkede.

Dilemmaspillets formål er at øge kommende praktikanters kendskab til egne og andres grænser og sætte fokus på de muligheder for hjælp, der er, hvis man er ude for noget ubehageligt på sin arbejdsplads.

Det er vigtigt at pointere, at når du nu går i gang med dilemmaspillet, så er der ingen forkerte svar. Der er ikke ét rigtigt svar på, hvad der er bedst at gøre i de enkelte situationer.

God fornøjelse med dilemmaspillet.

Hvad ved vi om sexisme og krænkelser på arbejdspladsen?

Mai Rasmussen, der er uddannet journalist og i dag presse- og kommunikationschef i Kvinfo, giver en opsummering af, hvilke strukturer og årsager, der kan være til, at praktikanter i mediebranchen kan være ude for ubehagelige oplevelser på deres arbejdsplads.

Hvilke handlemuligheder har du, hvis du har været ude for noget ubehageligt?

Tom Hansen er uddannet psykolog og arbejdsmiljø- og trivselskonsulent i Dansk Journalistforbund. Han fortæller her, hvilke formelle muligheder du har for at få hjælp, råd eller vejledning, hvis du har været ude for en krænkelse på din praktikplads.

Dilemma 1

SMS fra chefen

Dilemma 2

Massage i Newsroom

Dilemma 3

Ingen andre sagde fra

Dilemma 4

En seer i indbakken

Dilemma 5

Ignoreret på redaktionsmødet

Dilemma 6

Jeg blev opmærksom på min krop